Hjemmeside » Økonomi & politik » Hvad er FINRA - Historie og regler for voldgift og mægling

    Hvad er FINRA - Historie og regler for voldgift og mægling

    Selvom Securities and Exchange Commission (SEC) primært er ansvarlig for at skabe dette "sikre" handelsmiljø, fungerer en anden organisation, der kaldes FINRA, som den første forsvarslinje til at beskytte investorer og regulere værdipapirindustrien.

    Natur og formål med FINRA

    Financial Industry Regulatory Authority (FINRA) fungerer under paraplyen og jurisdiktion af SEC som den selvregulerende organisation (SRO) for værdipapirindustrien i USA. Det overvåger og regulerer al værdipapirhandel, operationer og poster, udvekslingsplatforme og personale i branchen og fungerer som en pufferorganisation mellem værdipapirmarkederne og SEC.

    Værdipapirindustrien er enorm. Det inkluderer over 4.500 mæglervirksomheder med over 160.000 kontorsteder rundt om i landet, næsten 635.000 registrerede mæglere og rektorer og administrations- og compliance-personale, der også har licens til at sælge værdipapirer. FINRA fører tilsyn med dem alle. Ikke kun kræver og kontrollerer licensen for dem, der vil sælge værdipapirer, men den opretter og godkender også alt licensmateriale og eksamener. Det kræver endvidere, at værdipapirfagfolk skal registrere sig hos FINRA og opfylde kravene til efteruddannelse.

    FINRA's historie

    FINRAs oprindelse kan spores tilbage til børskrakket i 1929, da regeringsanalyser afslørede, at uregulerede værdipapirmarkeder spillede en stor rolle i at forårsage det. Så for at forhindre en fremtidig nedbrud blev der oprettet flere nye regulerende organisationer. En af disse var SEC og en anden var National Association of Securities Dealers (NASD), der blev den første selvregulerende organisation i værdipapirbranchen.

    I årtier fungerede NASD primært som en regulerende og administrativ enhed og overvågede daglig markedsaktivitet og håndhævede regler. Når teknologien først blev tilgængelig, udvidede NASD imidlertid sin indflydelse:

    • NASD introducerede en ny type platform for værdipapirhandel i 1971 kendt som National Association of Securities Dealers Automated Quotations market (NASDAQ). Dette marked voksede hurtigt i størrelse og konkurrerede med udvekslingerne i volumen. Det blev go-to platformen for etablerede virksomheder, der ikke kunne opfylde kravene til handel på en børs.
    • I 1998 fusionerede NASDAQ med den amerikanske børs (AMEX) og fusionerede til sidst også med de fleste andre amerikanske børser.
    • Når først NASD fusionerede med den selvregulerende afdeling på New York Stock Exchange (NYSE), kendt som NYSE Regulation, Inc., blev FINRA imidlertid født. NASD havde stod som den førende selvregulerende myndighed i værdipapirbranchen indtil 2007. SEC godkendte fusionen den 26. juli 2007, og de to organisationer blev den finansielle industri regulerende myndighed. FINRA fortsætter med at udføre alle de funktioner, der tidligere er tildelt NASD med en ekstra vægt på investoruddannelse.

    Organisationsstruktur

    FINRA er den største selvregulerende organisation i landet og har hovedkvarter i både New York City og Washington, D.C., med yderligere 20 satellitkontorer beliggende i hele USA. Disse kontorer huser ca. 3.000 undervisere, administratorer og overholdelsespersonale. Denne organisation ledes af et bestyrelsesråd, der inkluderer:

    • Administrerende direktører i både FINRA og NYSE-forordningen
    • Elleve guvernører for offentligheden
    • Ti guvernører i værdipapirbranchen

    De sidstnævnte 21 guvernører inkluderer:

    • En guvernør
    • En guvernør for uafhængige forhandlere / forsikringsselskaber
    • Tre guvernører for små virksomheder
    • Tre guvernører for store virksomheder
    • En enkelt guvernør for mellemstore virksomheder

    Firmastyrerne vælges af medlemmerne af FINRA i henhold til deres størrelsesklassifikation.

    Finansiering

    FINRAs vigtigste indtægtskilder kommer fra gebyrer og gebyrer, der betales af deres medlemsfirmaer og deres ansatte, samt fra bøder, der opkræves til lovovertrædere hvert år. Årlige kontingenter, der vurderes til medlemsfirmaer, inkluderer et grundlæggende medlemskabsgebyr, et gebyr, der er baseret på en procentdel af virksomhedens brutto årlige indkomst, og et gebyr for hver værdipapirer, der har licens, der arbejder hos firmaet. Der vurderes også et gebyr for hvert filialsted, som hver virksomhed opretholder. Alt dette tilføjer en smuk krone; FINRAs omsætning i 2009 oversteg $ 750 millioner.

    FINRA Investor Education Foundation

    En af FINRAs største bekymringer er investoruddannelse. Investor Education Foundation (IEF) blev derfor oprettet i 2003 som et middel til at nå dette mål. Det står nu som det største uddannelsesgrundlag for investorer i landet.

    Fonden har godkendt over 60 millioner dollars tilskud, forskningsprojekter og programmer designet til at hjælpe med at uddanne og beskytte investorer ved at informere dem om risici, fordele og egenskaber ved værdipapirer i generelle og specifikke investeringer. Disse tilskud er også blevet brugt til at undersøge investorens adfærd for at hjælpe fremtidige investorer med at gentage fortidens fejl.

    IEF arbejder også i samarbejde med andre almennyttige organisationer for at nå dele af vores samfund, der ofte er økonomisk analfabeter, såsom militær-, gymnasium- og universitetsstuderende og dem i eller i nærheden af ​​pension.

    Voldgift og mægling

    FINRA er også ansvarlig for sponsorering og administration af den største og mest primære platform for voldgift og mægling i værdipapirbranchen. Når der for eksempel opstår tvister mellem mæglere og klienter, er FINRAs tvistbilæggelsesproces den første vej, der tages før SEC eller føderale domstole involveres. Faktisk ideelt og ofte løses civile tvister via FINRA, og ingen yderligere handling er nødvendig.

    Mægling

    Mægling er mindre formel og billigere end voldgift. Faktisk har FINRA-mæglere ikke juridisk myndighed til at træffe bindende juridiske beslutninger. Deres mål er snarere at hjælpe begge parter med at indgå en frivillig aftale. Mæglingsprocedurer har følgende egenskaber:

    • I modsætning til voldgift har mægling ikke en foreskrevet struktur og kan variere meget afhængigt af det aktuelle spørgsmål og mæglerens stil og personlighed. I nogle tilfælde kan mægleren fungere som en messenger mellem de modstående parter, mens han eller hun i andre tilfælde kan insistere på et gruppemøde.
    • Mæglerens job er i sidste ende at hjælpe begge parter med at se problemerne klart og forstå den andres synspunkt. Han eller hun har ingen reel magt eller juridisk myndighed af nogen art over resultaterne af mæglingsprocessen, men kan ofte give en klar, professionel og upartisk analyse af hver sides sag. Dette kan hjælpe begge parter med at måle deres chance for succes, hvis de beslutter at forfølge voldgift eller retssager.
    • Mægling koster mindre end voldgift og er betydeligt billigere end bilæggelse af tvister i retten, selvom mange parter stadig ansætter en advokat under denne sag. Derudover løses cirka 80% af alle mæglingssager med en vis succes inden for et par måneder efter deres påbegyndelse.

    Voldgift

    Voldgift er på den anden side en meget mere formel proces. Når det er sagt, er det stadig hurtigere og billigere end retssager. Begge parter skal dog blive enige om at miste ethvert krav på den anden for retten inden denne procedure kan anvendes. De voldgiftsmænd, der er ansat af FINRA, er grundigt uddannet i de sager, som de præsenterer, og de beslutninger, de træffer, er næsten altid endelige og kan sjældent blive anfægtet i retten. Der er et par forskellige organisationer inden for værdipapirbranchen, der er vært for voldgiftsbehandling, herunder:

    • Chicago Board of Options Exchange (CBOE)
    • Den nationale børs
    • FINRAs afdeling for bilæggelse af tvister

    Hver sponsor fører en liste over voldgiftsmænd, som den trækker fra, men voldgiftsmændene er ikke ansatte i sponsoren, selvom de modtager et stipendium for deres tjenester. Reglerne for voldgift varierer noget fra en sponsor til en anden i spørgsmål som f.eks. Hvordan voldgiftsmænd vælges og om sagen vil være offentlig eller privat.

    Imidlertid bruger alle sponsorer den ensartede kodeks for voldgift til i sidste ende at styre deres procedure. Denne kode indeholder en vedtægter på 6 år for enhver transaktion eller hændelse, der fører til voldgift, selvom kortere vedtægter i henhold til stater eller andre SRO'er kan være gældende. Ethvert voldgiftskrav, der lovligt betragtes som en retssag, er ikke berettiget til voldgiftsprocessen, og krav til mindre end et bestemt beløb dirigeres gennem Small Claims Process, som er en strømlinet version af den normale procedure.

    Inden voldgiftsprocessen kan begynde, skal følgende ske:

    1. Der skal indgives en påstand, efterfulgt af en retssag, der indeholder alle relevante beslutningsforslag, dokumenter og anden information, der skal gives til alle involverede parter.
    2. Sagsøger skal underskrive en afleveringsaftale, hvori man fraviger deres juridiske rettigheder til retssager, og betaler det relevante arkiveringsgebyr.
    3. Når den sagsøgte part har modtaget klagepunktserklæringen fra sagsøgeren, har sagsøgte derefter 20 dage til at besvare den i en sag med mindre krav og 45 dage for andre sager. Sagsøger har 10 dage til at svare på et modkrav.
    4. De involverede parter vælger et tidspunkt og sted for sagen samt antal og kvalifikationer for voldgiftsmændene.

    Voldgiftsmændene vælges derefter via det neutrale listeudvælgelsessystem (NLSS). Dette producerer en liste over mulige voldgiftsmænd for en given sag, hvorfra de involverede parter vælger den eller de personer, de vil bruge. Begge parter har også ret til at forelægge en skriftlig anmodning til en voldgiftsmand under sagen.

    Årsag til en udfordring kan omfatte synlig bias fra voldgiftsmanden eller opdagelse eller optagelse af enhver mulig interessekonflikt. Begge parter forventes endvidere at samarbejde med hinanden for at dele relevant information til sagen. En opdagelsesvejledning blev gjort tilgængelig i 1999, der skitserer nødvendige dokumenter og oplysninger til specifikke situationer.

    Voldgiftsmænd er også autoriseret til:

    • Udsteder stævninger til vidner
    • Anmod om dokumenter eller anden relevant information
    • Sæt frister og regler efter behov for at flytte sagen frem i tide

    Selve høringsproceduren består af følgende trin:

    1. Begge parter er edsvorne og afgiver deres indledende erklæringer.
    2. Hver part fremlægger sin sag ved hjælp af dokumentation eller andet bevismateriale samt krydsundersøgelse om nødvendigt.
    3. Modkrav, gengivelsesangivelser og afsluttende argumenter gives.
    4. Begge parter underrettes skriftligt om voldgiftsmandens afgørelse, som skal underskrives af flertallet af voldgiftsmændene, hvis der er mere end en. Voldgiftsmanden skal træffe afgørelse inden 30 dage efter afslutningen af ​​sagen.

    Enhver dom, der afsættes, kan derefter forelægges for en retlig domstol med passende jurisdiktion til indsamling. Men det skal her bemærkes, at selvom voldgiftskendelser i sidste ende støttes af statslige og føderale love, er mange af dem uindsamle, fordi den person eller det firma, der skal betale dommen, har erklæret konkurs.

    Andre klager til klager

    De, der har brug for at indgive en klager over et spørgsmål, der ikke involverer voldgift, kan underrette FINRAs Investor Complaint Center eller Whistleblower-kontoret. Klagecentret giver et forum for kunder og værdipapirpersoner med det samme at advare FINRA om mistænkelige aktiviteter eller opførsel, og Whistleblower-kontoret skal kontaktes af dem, der har væsentlig bevis for værdipapirrelateret forseelse.

    Håndhævelse og registrering

    Som den første forsvarslinje mod korruption og illoyal praksis i værdipapirindustrien har FINRA betydelig myndighed til at håndhæve sine forordninger og beslutninger på følgende måder:

    • Afgift af bøder på lovovertrædere og priser til skadelidte
    • Suspension eller tilbagekaldelse af værdipapirlicenser for dem, der begår væsentlige eller gentagne overtrædelser af værdipapirer
    • Detaljeret journalføring af disciplinærhistorikken for hver registreret repræsentant, kendt som form U-5, som kan advare potentielle klienter og arbejdsgivere om en historie med uretfærdighed

    Disse poster er tilgængelige for offentlig inspektion og kan fås adgang til via BrokerCheck-portalen på FINRAs websted. Alle kan logge på dette websted og øjeblikkeligt downloade en rapport, der beskriver den faglige baggrund og disciplinærhistorie for enhver person eller firma i værdipapirbranchen, der bærer en værdipapirlicens af enhver art.

    Disse rapporter er hentet fra Central Information Depository, computerdatabasen i værdipapirbranchen, der modtager registreringsformularerne for hver person og firma, der nogensinde har haft en værdipapirlicens. Databasen indeholder i øjeblikket rapporter om omkring 1,3 millioner registrerede repræsentanter og 17.000 firmaer, både fortid og nutid.

    Det endelige ord

    FINRAs regulatoriske og uddannelsesmæssige indsats er stor, så individuelle forbrugere ikke drages fordel af ”eksperter” på en højt specialiseret arena. Når det er sagt, kritiserer nogle FINRA's håndhævelsesarm som svage, især på grund af SRO's "incestuøse" bånd til fagfolk i branchen. F.eks. Var Bernie Madoff vicepræsident for NASD i den tid, han illegalt kørte sin Ponzi-ordning. I den forstand har FINRA som et "selvregulerende" agentur fejlet sin opgave.

    Det giver dog stadig værdifulde tjenester og vejledning til både offentligheden og værdipapirmedarbejdere, som ikke bør diskonteres på grund af de større mangler, der skal løses.