Hvad er TED-konference - Historie og kritik af TED-samtaler

Måske foretrækker du at se jazzmusikeren Herbie Hancock improvisere en ny version af "Watermelon Man", eller se den 64-årige langdistance-svømmer Diana Nyad forklare sit succesrige femte forsøg på at svømme fra Florida til Cuba, 110 miles gennem haj- og vandmænd inficeret vand.

Mandelbrot, Saks, Hancock og Nyad er en lille repræsentation af de 1.416 talere og emner præsenteret på årlige konferencer om teknologi, underholdning, design (TED) siden 1984. Og de er gratis tilgængelige for alle i verden, der har en internetforbindelse og et ønske om viden.

Hvad er TED?

Den første TED-konference fandt sted i 1984 i Monterrey, Californien, og blev oprettet for at samle en eklektisk gruppe kunstnere, underholdere, designere og teknologiledere i en kun invitation med intime omgivelser i fire dage for at dele ideer om verden og dens fremtid. I Harry Marks 'ord, der minder om 20 år senere, “Det virkede i princippet totalt. Det virkede overhovedet ikke økonomisk for os [kun 300 deltog], men det fungerede i princippet ... det var en vidunderlig, smertefuld og givende oplevelse. ”

Trods populariteten af ​​begivenheden med dem, der deltog, fandt den anden konference først af 1990 af økonomiske grunde. Med den aktive promovering af medstifter Richard Saul Wurman eksploderede TED-konceptet i løbet af 1990'erne og udvidede sig ud over de originale felt inden for teknologi, underholdning og design til også at omfatte forskere, politikere, erhvervsledere og interessante (og til tider kontroversielle) præsentanter fra alle samfundslag Den årlige TED-konference er blevet den fremtrædende ”idé” -konference i verden, der gyder lignende begivenheder som PopTech, FOO Camp, Clinton Global Initiative og Solve for X.

TED's historie

Den første TED-konference fandt sted i 1984 i Monterrey, Californien på grund af samarbejdet mellem:

• Harry Marks, en tv-grafisk designer, vinderen af ​​Emmy-prisen, og den første til at modtage en livstidspris fra Broadcast Design Association
• Richard Saul Wurman, en prisvindende arkitekt, der gerne betragter som opfinderen af ​​informationsarkitektur
• Frank Stanton, tidligere præsident for CBS

Hensigten var at etablere et forum, hvor kreative mennesker fra de tre discipliner inden for teknologi, underholdning og design kunne mødes, samarbejde og inspirere hinanden. De første præsentanter inkluderede Mandelbrot, Hancock, Nicholas Negropointe (der fortsatte med at oprette MIT Media Lab) og Stewart Brand, redaktør af “The Whole Earth Catalogue.” Demonstrationer på scenen inkluderede de snart frigivne Apple Macintosh-computere, en præsentation af 3D-grafik af Lucas Films og gratis prøver af den daværende revolutionerende Sony-cd-afspiller og -diske. I 2013 frigav National Public Radio (NPR) dele af Negropointe's tale, hvori han forudsagde teknologiske fremskridt som berøringsskærme, telekonference og e-bøger.

Påvirkning af Richard Saul Wurman

Wurman anses for at være mest ansvarlig for TED's genoplivning i 1990, som inkluderede talere Bill Gates, Adobe-grundlægger John Warnock, MIT-professor og ekspert på kunstig intelligens Marvin Minsky, og Bran Ferren, en tidligere præsident for F & U i Walt Disney Imagineering og grundlægger af Applied Minds . New York Magazine beskrev TED under Wurmans lederskaber som "et animeret nysgerrighedskabinet." Wurman beskrev det som ”slags at gøre alt, hvad jeg havde lyst til at gøre. Det var som et barn kunne sige, hvad jeg ville have sket. ”Jeg vil gerne have en jonglør. Jeg vil gerne have en tryllekunstner. '”Uanset hvad hans smag blev, blev TED mere og mere populært med deltagelse begrænset til først til mølle, først serveres alle, der havde råd til et gebyr på $ 3.000 plus.

Lederskab for Chris Anderson

Wurman instruerede TED indtil sit salg i 2001 til Chris Anderson, en britisk iværksætter, der tidligere ejede et hobbymagasinforlag. Anderson udvidede emnerne til at omfatte sociale spørgsmål som fattigdom, miljø og klimaændringer (Al Gores præsentation i 2006, "Afværge klimakrisen", er en forkortet version af hans bog "An Inconvenient Truth"). Han fordoblede også deltagelsen, vendte tilbage til en indtægtspolitik, der kun var invitation, og flyttede indstillingen fra Monterrey, Californien til Long Beach. Disse træk gjorde konferencen endnu mere populær, idet den blev, som den britiske avis The Guardian beskrev i 2010, som "en slags spring break for verdens tænkere, et sted med inspirerende ideer, men som kun de udvalgte få ville høre."

I 2006 introducerede Anderson TED Talks, en samling af størstedelen af ​​de tidligere TED-præsentationer, der blev leveret gratis online. Nogle af de tidligere foredrag, specifikt fra den indledende konference, er endnu ikke tilgængelige. Forhandlingerne viste sig imidlertid at være meget populære, efter at have været set mere end en milliard gange gennem 2012. Forhandlingerne er blevet oversat til mere end 40 sprog (mange med flere oversættelser) af 200 frivillige oversættere, hvilket skaber det Anderson kalder et "globalt samfund." En artikel fra 2012 i Wired Magazine oplyste, at introduktionen af ​​talerne har omdannet TED fra et konferenceselskab til en medievirksomhed - eller, med deres ord, "en enorm og næsten demokratisk kulturel styrke, der når millioner af seere over hele verden."

Andre TED-programmer introduceret af Anderson inkluderer:

• TEDGlobal: Mindre versioner af TED-konferencen, der afholdes på steder rundt om i verden.
• TED-specielle begivenheder: Dette er uregelmæssigt planlagte begivenheder for specielle målgrupper som TEDIndia (Sydøstasien), TEDWomen (kvindernes skiftende roller) og TEDYouth (studerende).
• TED-pris: Oprindeligt $ 100.000, nu $ 1 million tildelt til en person med et "Ønske om at inspirere verden."
• TEDx-partnere: I et forsøg på at udvide populariteten af ​​den årlige TED-konference oprettede Anderson et program, hvor lokale arrangører kunne arrangere en mini-TED-begivenhed såsom TEDxUND på University of Notre Dame, TEDxBaltimore i Baltimore eller TEDxUF på University of Florida i Gainesville. TEDx-begivenheder forekommer regelmæssigt på steder rundt om i verden, herunder planlagte begivenheder i Seoul, London, Barcelona og Islamabad. Hver TEDx-begivenhed kombinerer lokale præsentanter og tidligere leverede udvalgte TED-samtaler for at opmuntre til samtaler og forbindelser i lokalsamfundet. En TEDx-præsentation, hvis den er særlig populær, kan være inkluderet i kataloget over TED-samtaler, der er tilgængelige for offentligheden som helhed.

Den årlige TED-konference

En typisk TED-konference i dag inkluderer 70-plus-højttalere, der er begrænset til 18 minutter lange multimediepræsentationer over en fire-dages periode. I 2013 spredte talerne og emnerne sig fra U2-forsanger Bono, der talte om verdensfattigdom, til delfinforsker Diana Reiss, hvor de diskuterede muligheden for kommunikation mellem arter. I årenes løb er præsentationerne blevet mere sofistikerede og udvikler sig fra lysbilledspræsentationer og et enkelt kamera til multimediebegivenheder, komplet med høje produktionsværdier, mediecoaching og scenestunts.

I en tale om malaria i 2009 frigav Bill Gates myg til publikum; neuroanatomist Jill Bolte Taylor, en anden højttaler fra 2009, viste en rigtig menneskelig hjerne med rygmarv knyttet til for at tale om virkningerne af sit eget slag. Og Dr. Hans Rosling, der talte om ny indsigt i fattigdom, slukede et sværd under sin præsentation i 2007.

Reservationer til den årlige TED-begivenhed, begrænset til 1.200 til 1.500 deltagere, koster nu $ 7.500 og sælges ud inden for få timer efter hvert tilbud. Virksomheds sponsorer bruger $ 125.000 eller mere for at knytte deres navne til begivenhederne. De, der ikke kan få en billet til den faktiske begivenhed, kan deltage i en simulcast af konferencen i en nærliggende by for $ 3.750, mens enkeltpersoner ($ 600), colleges ($ 2.500) og virksomheder ($ 2.500) kan se livestreams på deres hjemmepladser med 10 til 50 observatører. Da højttalere kompenseres af rejse- og hotelomkostninger, er TED en meget succesrig finansiel virksomhed med anslåede indtægter på 20 millioner dollars pr. Konference.

Kritik af TED

På trods af sin popularitet er TED underlagt forskellige kritikere, hvoraf nogle kan være berettiget:

1. Elitisme
I septemberudgaven af ​​New Statesman hævdede forfatter Martin Robbins, at samtaler, han så, hverken var "nye eller originale" og rettet mod "sociale eliter, der har investeret tusinder af dollars for muligheden for at bask i den varme glød [af] andres intellektuelle aura. ” Robbins hævder, at du har brug for "at være rig og godt forbundet" for at komme ind i konferencerne, hvilket antyder, at et mere passende slogan ville være "Ego Worth Patching For" snarere end "Ideas Worth Spreading."

Prisen for konferenceoptagelse - såvel som kravet om at blive betragtet som TED-værdig - kunne bestemt ses som barrierer for de oplysninger, der er tilgængelige på en TED-konference. Det skal dog bemærkes, at præsentationer er tilgængelige, om end forsinkede, gratis over internettet.

2. Fejlinformation og forenkling
I en artikel fra The Guardian fra 2013 hævder Benjamin Bratton, at TED faktisk er "mellembrow mega-kirke-infotainment", hvor publikum foretrækker præsentanter som journalister - der recirkulerer falske indsigter - frem for faktiske forskere, der producerer faktisk viden. Denne overforenkling af komplicerede emner, der er fokuseret på stil snarere end substans, er beslægtet med at "tage noget med værdi og stof og fjerne det, så det kan sluges uden at tygge." Selv nogle præsentanter kan ikke lide fokus på glatte, over-the-top forestillinger. "Black Swan" -forfatter Nassim Nicholas Taleb beskrev TED som "en monstrositet, der forvandler forskere og tænkere til underholdere på lavt niveau, som cirkusartister."

TEDx-programmet, hvor arrangørerne arrangerer deres egne højttalere, har skabt problemer med vetting og indhold, primært på grund af den enorme reklame og økonomiske fordele, der tilfalder en TED-programleder. I sin udgave fra april 2013 rapporterede Harvard Business Review, at TED ikke længere kontrollerer indholdet eller mærket ved hjælp af eksemplet fra TEDx-præsentanten Randy Powells præsentation om “Vortex-Based Mathematics”, der blev kritiseret rund for deres forkerte oplysninger. I den nye undersøgelse sammenlignede Nathan Jurgenson TED-samtaler med de ”berygtede patentsmedicinske toneangivende toneangivelser fra tidligere århundreder,” og at ”konferencerne er kommet til at ligne religiøse møder og TED-samtalerne teknisk-spirtuelle prædikener, der skubber en evangelisk , kultisk holdning til de 'nye ideer, der vil ændre verden.' ”

Bestemt, den eksplosive vækst i popularitet af TED har skabt problemer, og det samme har tiltrækningen for skrupelløse, selvpromotører, der anerkender, at en enkelt præsentation kan ændre deres liv. Samtidig udsættes offentligheden for en ny kilde til ideer og forståelse, der ikke tidligere eksisterede. Som enhver udveksling af ideer er det op til seeren eller lytteren at skelne hvede fra skiven, de virkelig værdifulde ideer fra de populære, omend ofte mistænkelige, ompakkede firmatale og teknikjargon.

3. Misogyny
I henhold til en 2013-undersøgelse var 73% af præsentanterne mandlige seniorakademikere fra eliteskoler som MIT, Stanford University, Harvard University og University of Oxford. Da en blev spurgt om TEDs rekruttering af talere, svarede en af ​​forfatterne til undersøgelsen, Cassidy Sugimoto, ”Jeg ville stille spørgsmålstegn ved deres sammensætning. Har de virkelig de innovative, banebrydende mennesker, de tror, ​​de har? Søger de virkelig mangfoldighed i deres højttalere? ”

En gennemgang af dataene antyder, at forfatterne kan have draget forkerte konklusioner fra undersøgelsen. Uttalelsen om, at tre af fire talere er mandlige seniorakademikere i sig selv, beviser ikke fordomme, hvis kønsforholdene mellem seniorakademikere i eliteskoler faktisk afspejler et lignende forhold. Disse oplysninger leveres ikke. Der er desuden ingen oplysninger om den potentielle præsentationspulje, som har været tilgængelige for arrangørerne, når de planlægger begivenhederne. Som følge heraf berettiger data om mænd / kvinder som præsenteret ikke et påstand om fordom eller endda et samordnet forsøg på at favorisere et køn frem for et andet. Det skal også bemærkes, at sponsorens forsøg på at løse et opfattet public relations-gaff med oprettelsen af ​​TEDWomen er lige så kontroversielt, betragtet som ”tokenisme” af nogle og indråbt som revolutionerende af andre..

4. Mangel på kritisk analyse og alternative synspunkter

Efterhånden som TED er vokset i popularitet, er højttalere og de ideer, de præsenterer, hævet til ”sekulær skrift”, forenklede løsninger på komplekse, vanskelige problemer. Det eksisterende format, som hovedsageligt er en række korte samtaler med høj underholdningsværdi, giver ikke nogen modvægt til de præsenterede ideer, selv når emnet er kontroversielt. Richard Saul Wurman, der ikke længere er tilknyttet TED efter at have solgt sin interesse til Anderson, ser ud til at være enig, og promoverer sine egne konferencer, der er bygget op omkring konceptet med to programleder-eksperter, der har en samtale. Ved at udforske ideer og emner “i samtalemodalitet er det mere sandsynligt, at du har de delte epiphany-øjeblikke. Du kan komme tættere på sandheden. ”

Nogle præsentanter eller deres emner er for kontroversielle til TEDs smag og stilles ikke til rådighed som TED-samtaler for bredere målgrupper. Multimillionærinvestor Nick Hanauer's præsentation fra 2012 om den udvidede indkomstulighed i Amerika, og at de rige skulle betale mere i skatter blev betragtet som for politisk kontroversielt af TED-kurator Anderson, hvilket førte til, at Alex Pareene kritiserede TED som intet andet end en "massiv, penge gennemvædet orgie af selv-lykønskning futurisme. ”

Det endelige ord

TED er et ekstraordinært socialt eksperiment, der gyder dusinvis af konkurrenter og genererer massiv onlinetrafik rundt om i verden. Selv intellektører indrømmer, at nogle præsentationer er ekstraordinære, og at de alle er underholdende. Helt klart, muligheden for at lytte til neurovidenskabsmand Suzana Herculano-Houzel spekulerer i, hvordan madlavning og mad tillader mennesker at have de største primathjerner, eller Patricia Kuhl forklarer, hvordan tidlig eksponering for sprog ændrer hjernen hos spædbørn er værd at investere i alles tid.

Mens jeg er mindre interesseret i Todd Humphreys 'præsentation af “Sådan narres en GPS” eller internet-spildesigner Jane McGonigal, mener, at virkeligheden er ødelagt, har begge fået næsten 400.000 visninger. Har TED evnen til at ændre verden? Jeg ved ikke, men jeg kan helt sikkert nyde præsentanterne og perspektiverne fra dets præsentanter - og det kan du måske også.

Hvordan har du det med TED?